En hyldest til dansk julemad. Naturligvis skrevet i anledning af en julefrokost. Kan også bruges som inspiration til en julefrokostmenu, selvom sangen ikke dækker alle serveringer.
Melodi: Hundeslædesang
Knasende svær over kamstegens saftige kød
Åh, julemad!
Hvide og brune kartofler og kål, som er rød
Julemad!
Rejer med dild, den karryste sild
Bølgende sylte med sennep og løg
Leverpostej, medister for sig
Hen over bordet er standarden høj!
Laksen er gravad og sovsen er rævende fin
Åh, julemad!
Parret med øl og lidt snaps er det ren medicin
Julemad!
Afslutningsvis(t), når stegen er spist
Rundes der af med en ris a la mang
Maven er fuld af julebordsguld
Men der er stadigvæk plads til en sang
no comments